1967 Dove Gallery

1967 TMS Dove

En rigtig lækker guitar som jeg fik med i en byttehandel af ejeren som havde købt den fra ny i 1967, den dog manglede den originale bridge, som desværre var gået i stykker for en del år siden, så ejeren havde lavet en midlertidig men havde mistet den originale på et senere tidspunkt – men den forventede jeg at kunne finde forholdsvis let på nettet… men nej, sådan skulle det ikke gå.

Guitaren er en kopi af Gibsons Dove fra 1964-67 hvor de brugte en Tune-O-Matic med nylon slæder i bridgen, men det lykkedes mig dog ikke at finde en – så var der jo ikke andre muligheder en selv at tilpasse en ny.

Jeg fik fat i en ny standard Tune-O-Matic og så var det ellers i gang med at det hele tilpasset. Det viste sig at man kunne ikke komme til at intonere guitaren da skruerne lå for lange nede under fronten på trædelen af stolen, en forholdsvis enkel tilpasning og så var det på plads.

Så var det tur til slæderne, knap så enkelt og så skulle der jo laves 6 ens stykker. Jeg valgte at bruge ben fremfor nylon for at få en bedre lyd og mere styrke. Det var lidt af en opgave at få dem lavet og der gik da også nogle stykker til inden den rigtige fremgangsmåde var på plads.

Synd der ikke er flere producenter der bruger denne type på deres akustiske guitar – det er fantastisk at kunne justere og ikke kun have en fast bridge.